Snerydning
Snerydning.
Ved snefald skal der ryddes for sne så hurtigt som muligt. Fortovet skal ryddes i hele sin bredde – eller i mindst 2 meters bredde. Er der plads, skal sneen samles i en vold på fortovet langs rendestenen, ellers anbringes den på kørebanen langs rendestenen.

Har vejen cykelsti, samles sneen på cykelstien ved rendestenen langs fortovet – dog kun når cykelstien stadig kan holdes fri i en bredde af mindst 2 meter. Hvis det ikke er muligt, placeres snevolden på kørebanen langs rendestenen langs cykelstien.

Sneen må ikke anbringes ud for busstoppesteder, fodgængerovergange eller på gadehjørner, hvor det er naturligt for fodgængere at krydse gaden. Sneen må heller ikke anbringes oven på dæksler til forsyningsog afløbsledninger, eller op ad træer, brandhaner, fordelerskabe eller installationer til trafikregulering. Pladsen omkring brandhaner og installationer til trafikregulering skal altid holdes ryddet for sne.

Grundejeren skal fjerne snevolde, som er til gene ud for indkørsler og ved opkørsler til cykelsti. Det gælder også snevolde, der opstår, når kommunen rydder kørebane og cykelsti for sne.

Grusning.
I glat føre skal grundejeren hurtigst muligt strø fortove, afmærkede fodgængerovergange og udvendige trapper med grus, sand eller lignende.

Vejforeningen har pt. ikke nogen aftale med ekstern partner om snerydning af vejene. I samarbejde med 3 andre vejforeninger i området har vi tidligere haft forskellige entreprenører på opgaven, men denne vinter har ingen ud af 9 adspurgte specialister ønsket at påtage sig opgaven.

Se Vej & Parks hjemmeside, Regler for renholdelse,
se også "Dit ansvar som grundejer" og "Renhold" på samme side.